For nylig har jeg købt

Jeg fandt disse pyramideformet øreringe i Topshop. Jeg faldt for dem med det samme, men havde desværre brugt alle mine kontanter på pomfritter. Heldigvis kunne Sofie godt låne, så jeg kom hjem lykkelig. Siden har jeg haft dem på næsten hver dag i mine små alfeører.

Af en eller anden grund elsker jeg CD'er. Jeg er typen der hellere vil lede hundrede gange efter et kup i Accord end at låne på biblioteket eller købe digital musik. Måske er det bare for at have en undskyldning at bruge den cd-afspiller jeg fik gratis fra den lokale retrobutik, eller bare fordi jeg er så dårlig til at høre sangtekster. Men CD'er er intet værd hvis de ikke indeholder god musik, og det gør "Newspeak" af Kirsten & Marie og "We were drifting on a sad song" af Sleep Party People i hvert fald!

De røde shorts og den beige skjorte købte jeg i genbrug, hvor de sikkert blev afleveret af en grim gammel mand. Jeg har klippet i dem begge. Jeg synes det er fedt at de har nogle anderledes farver end det jeg er vant til at se blandt shorts og skjorter, og så er det billigt. 

Den sorte bluse var noget Maya fandt til mig da vi var stylister for hinanden i Weekday. Det er ikke noget jeg selv ville havde valgt, men jeg faldt lidt for den inde i prøverummet. Jeg glæder mig til at gå med den i de (forhåbentlige) varme sommerdage og i London(!!)

Hvis jeg kunne, ville jeg give slip på al min fornuft og lade den forsvinde mellem skyerne som en luftballon. Jeg har ikke brug for at være fornuftig, at være den voksne der altid gør det rigtige. Jeg vil ikke være bange for at glemme aftaler og bruge for meget penge, for det er menneskeligt at fejle. Men det er så forfærdeligt at være et menneske og fejle en gang imellem, så jeg prøver at holde mig til fornuft. Den sunde fornuft, kalder de det. Men fornuften er ved at gøre mig syg, for den kvæler og isolerer mig. Den er blevet til en del af mig, den her pige der prøver at lade være med at dømme og gøre dumdristige ting. En pige der næsten ikke er et menneske mere, for alle de ondsindede tanker er blevet slettet som i en computer. Jeg vil gerne være et rigtigt menneske igen. Jeg vil gerne give slip på fornuften så jeg kan være ung og dum og være ligeglad med mine fejl. Hvis jeg kunne gøre det...

Listen

Læs alle Harry Potter bøgerne. Spis en hel vandmelon. Brug en hel dag inde i en café. Lær at spille alle sange i Amélie-soundtracket på klaver.
I dag lavede Lisa og jeg en liste hver med idéer til hvad vi kan lave i sommerferien. (Skrevet på engelsk, for det er det mest naturlige sprog for os.)
Meningen med listen er ikke at vi skal nå dem allesammen, men for at undgå at vi bare kommer til at stene de dage, hvor vi ikke har lagt nogen planer. Indtil videre har jeg kun skrevet 36 ting, men mit mål er at komme op på 50. Hvor glæder jeg mig til sommerferien...

Jeg har læseferie

...Men det er umuligt at læse geografi eller slappe ordentligt af, når min hjerne ikke lader mig være i fred. Søvnunderskud giver mig en træt krop, men en hyperaktiv hjerne der hele tiden tænker. Jeg har ikke brug for at tænke på hvordan indersiden af et kamera ser ud, eller hvorfor nogle mennesker bliver født som autister. Jeg ville ønske, jeg kunne ryste alle tankerne væk som når man ryster støv af et gulvtæppe. Men mit hoved er ikke et tæppe (selvom mit pandehår opfører sig sådan nogen gange), så derfor bruger jeg andre måder til at tømme mit hoved for tanker på:

Klaver er noget af det som jeg har gået til i længst tid. Selvom jeg altid bliver nervøs til koncerter og ikke er den bedste jeg kender, elsker jeg det. Det at øve sig igen og igen for at få en bestemt lyd frem, det at skabe musik med ens egne fingre, er for mig noget helt særligt. Og det er ikke engang særlig svært at lære.

Når man er teenager i dag kan man ikke komme udenom musik. Mine forældre kan ikke forstå at jeg altid skal have musik i ørene, men de har heller ikke vokset op med en iPod. Musik er uundværlig for mig, og når man er vant til hele tiden at kunne høre sine ynglingssange bliver man lidt afhængig.

Så er der selvfølgelig også bøger. Dengang før jeg fik min iPod var jeg afhængig af bøger. Jeg var en så stor læsehest, at jeg nogle gange læste mine veninders bøger og ignorerede dem når jeg var hjemme hos dem. Siden er jeg kølet lidt ned, men der er stadig intet bedre end at fortabe sig i en god bog når man har tid. Lige nu er jeg i gang med William Sidis' perfekte liv.

Om jeg tager til biografen med venner og popcorn, eller om jeg bare ser det for mig selv derhjemme, er film altid godt. De giver mig inspiration til flotte billeder, men de allerbedste film er nok dem hvor jeg glemmer kamerateknik og lever mig ind i historien. Amélie, Chihiro og Heksene, Mary and Max tæller blandt mine favoritter. (Og det går op for mig nu, at de alle er børnefilm...)

Her fik I så fire ting jeg elsker at lave, som egentlig ikke er så specielle igen. Men jeg håber I vil prøve en af de ting når tankerne fylder for meget, det hjælper virkelig!

Grunde til jeg elsker Barometeret

Jeg kommer til at møde søde, spøjse, dejlige barometerbørn.
Det introducerer mig for en masse ny GOD musik.
Brevene. (intet at tilføje)
Det er radio, som betyder at jeg ikke behøver tænke over hvordan folk i programmet ser ud.
Det er den eneste time på ugen, hvor jeg føler det er okay at sidde i min seng og bare...lytte.

Bånd

Det her skoleår har været et år med bånd. I år har jeg mødte og blev venner med flere mennesker end nogensinde før. De har allesammen beriget min hverdag på forskellige måder, og jeg er sindssygt glad for at have mødt hver og én. Men samtidig ved jeg, at mange af disse bånd bliver brudt efter sommerferien. For hvor mange fra min klasse kommer jeg til at ses med efter vi går ud? Tallet fylder ikke engang fingrene på min hånd. Jeg kan næsten mærke med hver eksamen der kommer og går, at båndet løsner sig.

Det får mig til at tænke på alle de andre venner, jeg havde i mine andre skoler. Min veninde sagde i dag at jeg var så heldig at have barndomsvenner der boede rundt omkring i verden, men hvor heldigt er det, når man glider væk fra ens venner på grund af afstanden og tidsforskellene? Man skulle tro at jeg ville være god til langdistancevenskaber når jeg kender mange i udlandet, men tværtimod. Jeg kan ikke engang holde fast i venner der bor tæt på. Og det er virkelig synd, for der er intet følelse der mere trist end følelsen at mærke et bånd blive slap og falde ned til jorden. Det er bare spild af al den tid, smerte og latter jeg har brugt sammen med dem.

Men det skal der laves om på. Rebecca, Frederikke, Ida, Freja, Annika, Chiaki, og alle jer andre: Jeg lover fra hjertet at jeg ikke vil give slip.

Analogt #2

For et stykke tid siden fortalte jeg at jeg havde købt film til et analogkamera. Efter der kom film i havde jeg kameraet med mig alle de forskellige steder jeg nu var i, og knipsede billeder. Da filmrullen blev brugt op fik jeg dem fremkaldt, og i onsdags hentede jeg negativer og 24 billeder fra min lokale fotohandler. I alt for film og fremkaldelse kostede det 159 kr.

Jeg havde aldrig prøvet at fotografere med et analogkamera før, så selvfølgelig blev alle billederne ikke gode. Der var en del der blev for rystede eller for mørke. Og så var der nogle billeder som bare var for kedelige. Så egentlig var der kun 12 af de 24 billeder som jeg kunne bruge til noget. Det er meget anderledes fra digitalt, hvor man kan tage og slette mange billeder ad gangen. Men det er også meget finurligt! Mine ynglingsbilleder har jeg hængt op i en snor på mit værelse, og der står de og minder mig om måneden, der gik.